Månedens udflugt, maj 2021. Fra Historisk Samfunds facebook-side 30.4.2021

Engang for godt 5000 år siden var området lige vest for Ørbæk fyldt med liv. Nu er her stille, kun marker og en lille skov. Men vi kan opleve sporene efter vores stenalderformødre og -forfædre, for her ligger en imponerende samling af velbevarede runddysser og langdysser: Lindeskovdysserne. Kør ad Assensvej, også kaldet vej 323, mod vest fra Ørbæk. Efter cirka knap to kilometer går en lille markvej mod nord. Kør ind på den. Et stykke fremme ligger Danmarks næstlængste langdysse på højre hånd og en lille P-plads til venstre. Langdyssen er 168 meter lang og er omgivet af 126 randsten. Gå længere frem ad markvejen og drej til venstre ind i skoven, Lindeskov Hestehave, hvor der ligger endnu to langdysser og en runddysse. De allerfleste runddysser har kun et gravkammer, men denne runddysse er speciel, idet den har to gravkamre. Den er blevet udgravet, og man fandt bl.a. en meget smuk ”dysseflaske”, dvs. et højt slankt flaskeformet lerkar fra stenalderen. Dyssen blev genbrugt til nye begravelser i bronzealderen.
En kilometer længere mod vest på Assensvej ligger endnu en imponerende langdysse, Ellesteddyssen, og denne har hele fem gravkamre.Fra historiskatlas.dk: I yngre stenalder var gravene ikke bare grave. De fungerede også som samlingspunkter for bygdens befolkning, og måske markerede de lokalbefolkningens ret til området. Man opererede ikke med ejendomsret, sådan som vi forstår begrebet i dag, men en eller anden form for brugsret. I bedste fald anerkendte nabostammerne hinandens territorier, men af og til har der nok været konflikter om jorden, og her kunne forfædrenes grave så bruges som et argument for, at ”her har vi altid boet”. Desværre ved vi ikke, hvor stor en del af befolkningen, der blev begravet i storstensgrave, men der må være sket en eller anden form for udvælgelse – måske de rigeste.
Info om gravfund: https://samlinger.natmus.dk/do/asset/1540
Kort over dysserne: http://www.heimskringla.no/…/Kart_over_dysserne_i…samlinger.natmus.dkGravfund fra Lindeskov Hestehave – Nationalmuseets Samlinger Online

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt juni 2020, dateret 29.5.2020. Tekst og video: Maja Haabb

I Den Romantiske Have kan du både gå tur i smukke omgivelser, hvor der er mulighed for picnic med familien og for en gyngetur, og lære lidt om områdets og havens historie.
Sanderumgaard er en gammel fynsk hovedgård, hvis historie kan føres tilbage til 1400-tallet. Den består i dag af en hovedbygning, som er opført i 1870’erne i nyklassicistisk bygningsstil af arkitekten H. J. Holm, og derudover af flere landbrugsbygninger, som stadig anvendes i dag.
Den Romantiske Have ligger i umiddelbar tilknytning til Sanderumgaards hovedbygning og er en romantisk landskabshave, der er anlagt i perioden 1793-1828 af Johan Bülow. Den rummer i dag et større kanalsystem med øer, pavilloner, mindesmærker og park. På turen gennem haven følger man i flere kunstneres fodspor, som i tidens løb har besøgt haven; heriblandt H. C. Andersen, Thorvaldsen, Ingemann og C. W. Eckersberg. Faktisk har flere af 1800-tallets kunstnere brugt motiver fra haven i egne værker – blandt andet optræder motiver fra den Romantiske Have i C. W. Eckersbergs malerier.
Hvis du er på udkig efter et udflugtsmål i pinsen er Sanderumgaard at finde 12 km sydøst for Odense mellem Fraugde og Davinde.

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt juli 2020, dateret 28.6.2020. Tekst og video: Maja Haabb

Fyns Hoved byder på en smuk naturoplevelse formet af stejle klinter, tanger og et bakket landskab med eng, strandsøer og overdrev. Imens Fyns Hoved er levested for fugle, insekter og padder rummer området fine vandreruter, hvor man kan være heldig at spotte havørne, marsvin, sæler og i øvrigt hugorme eller firben. Imens kan man se spor af, hvordan havet nedbryder klinter og fører materiale med sig, som opbygger landskabet på ny. I klinterne ved Fyns Hoved kan man også finde spor efter flere istider.De lange kyststrækningers rige udbud af fisk, fugle, muslinger og sæler har tidligt medført, at mennesker er trukket imod området, som har været attraktivt for jægere. Bosættelser i området startede i den tidlige stenalder for mere en 10.000 år siden. Dengang lå kystlinjen længere ude i havet end den gør i dag, og der er gjort flere bemærkelsesværdige fund af spor efter mennesker i området blandt andet i form af en omkring 7200 år gammel båd og redskaber fra den sene Kongemosekultur eller den tidlige Ertebøllekultur. Der er ved Fyns Hoved også fundet spor efter vikingetiden, som tyder på, at området i den periode har været brugt til handel.Den yderste nordspids af Fyns Hoved kaldes i dag Røverdalen. Det skulle efter sigende henvise til fortællingen om, at Marsk Stig skulle have skjult sig i området. Marsk Stig blev i 1287 dømt fredløs, da han sammen med 8 andre indflydelsesrige personer efter politiske intriger blev kendt skyldig i mordet på kong Erik 5. Klipping. I 1200-tallet ejede Stig Andersen Hvide Scheelenborg Gods nær Fyns Hoved, og var kong Erik 5. Klippings marsk og en af den tids mægtigste storgodsejere. Det er i dag uvist om Marsk Stig stod bag kongemordet, men efter at være blevet dømt fredløs i 1287 måtte han flygte. Han indgik senere en alliance med Norges konge, Erik II Magnusson, og bosatte sig på øen Hjem ved Jyllands østkyst, som blev udgangspunkt for mange plyndringstogter.Lyset og naturen omkring Fyns Hoved har i senere tid tiltrukket kunstnere, som har haft naturen som det foretrukne motiv. Således findes motiver fra Fyns Hoved i Johannes Larsens og Fritz Sybergs malerier. Begge hører til den gruppe af kunstnere, der fik betegnelsen ‘fynboerne’. Larsen og Syberg drog på malertogter ved Fyns Hoved i begyndelsen af 1900-tallet og i motiverne fra Fyns Hoved finder man fascinationen af sanseligheden i mødet med naturen; blæsten over vandet, fugle der flyver og Sybergs børn, der bader nøgne i strandkanten.

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt november 2020, dateret 1.11.2020. Tekst og video: Maja Haabb

På Historisk Samfund for Fyns Facebook-side deler vi fortsat forslag til historiske steder, som man kan besøge på egen hånd. På Vestfyn kan man lægge vejen forbi Krengerup Gods og Hørvævsmuset. Hørvævsmuseet befinder sig i Krengerup Gods’ tidligere staldbygning og er et arbejdende museum, en fabrik i live, hvor man kan møde et stykke fynsk kulturhistorie og industrihistorie. Hørproduktion har i flere århundreder været en del af vestfynsk kulturhistorie, og Hørvævsmuseet rummer desuden en del af fortællingen om den tidlige industrialisering i Danmark. Hørvævsmuseets historie et forbundet med Tommerup Hørfabrik, som blev oprettet i 1918 som et rent hørskætteri. Siden oprettede man et væveri på fabrikken og havde hele processen fra hørstrå til den færdigvævede vare. I 1933 etableredes Tommerup Væveri, og i en årrække eksisterede der to velfungerende hørvæverier på Vestfyn. Efter anden verdenskrig kunne hørproduktionen ikke konkurrere med moderne varer og i 1960’erne måtte begge virksomheder lukke. I 1992 sikrede historisk interesserede kendskabet til denne del af dansk og vestfynsk industrihistorie. ”Foreningen Hørvævsmuseet på Krengerup” blev oprettet, og etablerede Hørvævsmuseet som et teknisk landbrugsmuseum med fokus på hør, idet man bevarede flere interessante maskiner fra Tommerup Væveri. I forbindelse med et besøg på Hørvævsmuseet, der endnu har åbent i forbindelse med museets julesalg, kan man gå en tur omkring parken ved Krengerup Gods – man skal blot huske at følge de afmærkede ruter. Godsets historie kan føres tilbage til slutningen af 1500-tallet, hvor man opførte en hovedgård på stedet, selvom betegnelsen Krengerup eller Krenckeroppe også er anvendt før dette. Opførelsen af den nuværende Hovedbygning og den trelængede gård i bindingsværk begyndte i 1772. I 1783 skiftede Krengerup navn til Frederikslund, opkaldt efter ejeren Frederik Siegfred Christiansen Rantzau, men i 1917 blev hovedbygningen istandsat og ved samme lejlighed gik man tilbage til godsets oprindelige navn; Krengerup. I dag er Krengerup Gods fortsat under slægten Rantzaus ejerskab og parken og hovedbygningens enkle symmetri og rene geometriske linjer er inspireret af antikkens bygningsstil, som det er karakteristisk for nyklassicismens arkitektur.

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt oktober 2020, dateret 2.10.2020. Tekst og video: Maja Haabb


Månedens udflugtI Svanninge Bjerge og Bakker kan man på denne tid af året glæde sig over det farvestrålende efterårsløv. Imens kan man skue ud over et fynsk område, som er en del af Danmarks Naturkanon og som i øvrigt rummer spændende historie; geologisk, landskabshistorisk og kulturhistorisk. Det bakkede landskab er dannet af den sidste istids store gletsjere, og her kan man få en fornemmelse af, hvordan naturfænomener, mennesker og dyr har formet det landskab, som vi ser i dag. Området har været beboet siden stenalderen og i nærheden findes jættestuen Skjerninghøj med en bevaret jordhøj fra bondestenalderen, ca. 3200 f.kr. I Svanninge Bjerge finder man gamle fredede stendiger. Det ældste kendte dige i området markerer den tidligere sognegrænse mellem Svanninge sogn og Brahetrolleborg sogn – den tidligste beskrivelse af diget stammer fra 1780. I Svanninge Bjerge kan man også se aftryk, som fortidens bønder har sat på området i form af spor efter højryggede agre. I dag benyttes Svanninge Bakker til forskellige friluftsaktiviteter og udgør et naturområde, som man kan besøge på egen hånd. Samtidig er området karakteriseret af højdedrag med overdrevsnatur. Overdrev har typisk fungeret som græsningsarealer, hvor vedvarende græsning af området har holdt bevoksningen nede. I Svanninge Bakker har man i dag genskabt overdrev til gavn for mange plante- og dyrearter. Det bakkede landskab med åbne højdedrag dækket af overdrev har også i tidligere tider interesseret naturentusiaster – og kunstnere. I slutningen af 1800-tallet tiltrak naturen i området sig fynbomalernes opmærksomhed. Flere malere har skildret deres møde med områdets natur og i forbindelse med en tur til Svanninge Bakker kan man også slå vejen forbi Faarborg Museum og se Fritz Sybergs store og berømte maleri ”Aftenleg i Svanninge Bakker” fra 1910.

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt marts 2021, dateret 27.8.2020. Tekst og video: Maja Haabb

I mindelunden ved Glavendrup kan man opleve den længste runeindskrift på en runesten i Danmark. Her finder man nemlig en skibssætning og en stor runesten fra vikingetiden. Runestenen stammer fra 900-årene og indgår i en knap 60 meter lang skibssætning, som består af to rækker af randsten. Runestenen befinder sig i skibssætningens stavn og skildrer med sine 210 tegn, at den er rejst til ære for Alle af dennes sønner og enke, Ragnhild.
I området ligger der også flere ældre gravhøje fra bronzealderen og i nyere tid har man rejst flere mindesten for det danske demokrati og for nationale begivenheder. Med bakker, gravhøje, træer og mindesten udgør lunden et stemningsfuldt møde med fortiden. Glavendruplunden rummer desuden to sheltere og en bålplads; så det er muligt for naturentusiaster og historieinteresserede at overnatte i det fri.
Ved en kombineret bil- og gåtur kan besøget i Glavendruplunden i henhold til Kulturregion Fyns anbefaling kombineres med en gåtur til den ensomt beliggende og naturskønne ø Æbelø.
Naturformerne på Æbelø er ret specielle, og øen udgør i dag et naturreservat, som får lov til at passe sig selv og blive til urørt natur. I første halvdel af det 20. århundrede gravede man ral på Æbelø, som man brugte til opførelsen af Lillebæltsbroen. Spor efter de gamle ralgrave findes endnu på øen ligesom man kan se resterne af jernbanesporene, som blev lagt i forbindelse med ralgravningen. Da ralgravningen var ophørt, blev sporene og de vogne som var blevet anvendt til at transportere ral anvendt til at fragte varer mellem Fyn og Æbelø. På øen findes endnu ruiner efter øens tidligere beboelse, men de fleste af de bygninger som stammer fra øens forhenværende indbyggere er fjernet. I dag er Æbeløgård den eneste beboede bygning på øen. Her bor øens bestyrer. Derudover findes endnu øens fyr, der er indrettet til gæstebolig.Adgangen til Æbelø fra Fyn foregår via den 1,5 km lange ebbevej til Æbelø Holm. Strækningen ligger under vand og er med til at gøre Æbelø til et turistmål. For at vandre til øen må man derfor være opmærksom på tidevandstabellen og i øvrigt følge de gode råd og regler for besøg på øen. Mellem Æbelø Holm og Æbelø er Brådet og der er i alt 4 km fra Fyn til Æbelø.

Læs mere på https://www.kulturregionfyn.dk/…/runesten-og-vilde-fugle, hvor der også er kort og forslag til rute.

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt marts 2021, dateret 26.3.2021. Tekst og video: Maja Haabb

Så er det for manges vedkommende påskeferie, og hvis du savner inspiration til en lille udflugt foreslår vi en gåtur ved Hesbjerg Slot.
Hesbjerg Slot ligger godt gemt i en stor skov nær Blommenslyst i den yderste vestlige del af Odense Kommune. Tilsammen indbyder skov og slot til en udflugt som både passer til små og store.
Set fra afstand tager slottet – der rettere burde hedde gården, idet der aldrig har været kongelig beboelse – sig flot ud, som et lille slot, bygget i nederlandsk remæssancestil. Men går man nærmere, vil man opdage, at Hesbjerg er helt forfaldent – i dag nærmest et spøgelsesslot. Der gemmer sig en mængde historier i bygningerne, men lad os begynde med året 1881, hvor boghandler og forlægger Christian Milo fra Odense stolt kunne vise sin nye bygning frem, tegnet og opført af selveste arkitekt Schwanenflügel. Hesbjerg var i familien Milos eje indtil 1913, og siden har der været en stribe ejere. Mest kendt er nok Jørgen Lauersen Vig (1918-2005), som var cand.mag. i religionshistorie og russisk, og som købte gården i 1957. Han omdannede den til kloster for den russisk ortodokse kirke. Allerede på dette tidspunkt var gården temmelig forfalden. Siden 2006 ejes Hesbjerg af Hesbjergfonden, som arbejder for fredsforskning. Ønsket er at omdanne stedet til mødested for mennesker og religioner fra hele verden. Men fonden har en stor udfordring: Jørgen Lauersen Vig gav en russisk nonne brugsret til gården, og denne nonne lever endnu, skønt ikke på stedet. Ingen investorer tør derfor gå ind i projektet, og imens tiden går, forfalder bygningen mere og mere. Hesbjergfonden har planer om at omdanne bygningen til refugium og at tilbyde huse i landsbyen tæt ved gården ”som en levende alternativ bebyggelse med økologi, miljø og natur. Et mellemmenneskeligt fællesskab, der viser fredelig sameksistens”. Nogle af beboerne er buddhister, som det ses af buddastatuerne og flagene omkring husene. Fonden uddeler en årlig fredspris. Den gik i 2019 til Sherin Khankan fra Exitcirklen. Der er også delvis realiserede planer om et Hesbjerg Naturarium. Vil du gå en tur, er der anlagt en fin natursti på to-tre kilometer med udgangspunkt tæt ved P-pladsen, Hesbjergvej 50. Der også mulighed for længere traveture i skoven.

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt marts 2021, dateret 26.3.2021. Tekst og video: Maja Haabb

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt maj 2020, dateret 20.5.2020. Tekst og video: Maja Haabb

I denne uge har vi i Historisk Samfund for Fyn lagt vejen forbi Hollufgård Park, hvor man udover at opleve parkens mange kunstværker kan lade børn og børnebørn slå sig løs på naturlegepladser i området og gribe muligheden for en gåtur i skoven. Imens byder mødet med den gamle fynske herregård og parkens omkringliggende bygninger på en bid af Fyns lokalhistorie. Hollufgårds hovedbygning er opført i 1577 men er siden ombygget og fremtræder i dag i karakteristisk renæssancestil. Af omkringliggende bygninger finder man blandt andet sneglehøjen, som både rummer en sjælden fritliggende cirkelrund herregårdskælder, som er anlagt som vinkælder omkring 1770, og en udkigspost, der giver et fint udsyn udover parken. Hollufgård Park er beliggende i det sydøstlige Odenses Neder Holluf.