Fyns Hoved

Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Ugens udflugt juli 2020, dateret 28.6.2020. Tekst og video: Maja Haabb

Fyns Hoved byder på en smuk naturoplevelse formet af stejle klinter, tanger og et bakket landskab med eng, strandsøer og overdrev. Imens Fyns Hoved er levested for fugle, insekter og padder rummer området fine vandreruter, hvor man kan være heldig at spotte havørne, marsvin, sæler og i øvrigt hugorme eller firben. Imens kan man se spor af, hvordan havet nedbryder klinter og fører materiale med sig, som opbygger landskabet på ny. I klinterne ved Fyns Hoved kan man også finde spor efter flere istider.De lange kyststrækningers rige udbud af fisk, fugle, muslinger og sæler har tidligt medført, at mennesker er trukket imod området, som har været attraktivt for jægere. Bosættelser i området startede i den tidlige stenalder for mere en 10.000 år siden. Dengang lå kystlinjen længere ude i havet end den gør i dag, og der er gjort flere bemærkelsesværdige fund af spor efter mennesker i området blandt andet i form af en omkring 7200 år gammel båd og redskaber fra den sene Kongemosekultur eller den tidlige Ertebøllekultur. Der er ved Fyns Hoved også fundet spor efter vikingetiden, som tyder på, at området i den periode har været brugt til handel.Den yderste nordspids af Fyns Hoved kaldes i dag Røverdalen. Det skulle efter sigende henvise til fortællingen om, at Marsk Stig skulle have skjult sig i området. Marsk Stig blev i 1287 dømt fredløs, da han sammen med 8 andre indflydelsesrige personer efter politiske intriger blev kendt skyldig i mordet på kong Erik 5. Klipping. I 1200-tallet ejede Stig Andersen Hvide Scheelenborg Gods nær Fyns Hoved, og var kong Erik 5. Klippings marsk og en af den tids mægtigste storgodsejere. Det er i dag uvist om Marsk Stig stod bag kongemordet, men efter at være blevet dømt fredløs i 1287 måtte han flygte. Han indgik senere en alliance med Norges konge, Erik II Magnusson, og bosatte sig på øen Hjem ved Jyllands østkyst, som blev udgangspunkt for mange plyndringstogter.Lyset og naturen omkring Fyns Hoved har i senere tid tiltrukket kunstnere, som har haft naturen som det foretrukne motiv. Således findes motiver fra Fyns Hoved i Johannes Larsens og Fritz Sybergs malerier. Begge hører til den gruppe af kunstnere, der fik betegnelsen ‘fynboerne’. Larsen og Syberg drog på malertogter ved Fyns Hoved i begyndelsen af 1900-tallet og i motiverne fra Fyns Hoved finder man fascinationen af sanseligheden i mødet med naturen; blæsten over vandet, fugle der flyver og Sybergs børn, der bader nøgne i strandkanten.