I Historisk Samfund for Fyn samler vi på de mange gode historier, der bliver udgivet om den fynske fortid. Det er en ren skattekiste af fortællinger! Og der bliver ved med at udkomme nye artikler og nye bøger. Nogle af dem anmelder vi i ”Fynske Årbøger”, nogle af dem omtaler vi andre steder, og – ja! – nogle af dem skriver vi, dvs. bestyrelsen, selv.
I den kommende tid vil vi anbefale nogle af de bedste udgivelser fra de sidste par år.
1 Nyborg, Danmarks riges hjerte
Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Alle de gode historier fra Fyn, dateret 28.2.2021. Tekst: Historisk Samfund for Fyn.
Den første skal handle om bogen “Nyborg, Danmarks riges hjerte”, skrevet af Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Kulturhistorisk Afdeling ved Østfyns Museer og Nyborg Slot.
Bogen følger op på de tre første bøger i serien, Kongen kommer (2015), Danmarksporten (2015) og Konge af Luthers nåde (2017).
Den er lidt mindre af format, men er rigt illustreret og let læst. Den handler dels om Nyborg Slots storhedstid ca. 1200 til 1560, dels om de konger og kendte, der boede på slottet i denne periode, og dels om planerne for restaureringen og udvidelsen af slottet.
Man får smagsprøver på opbygningen af den planlagte nye udstilling, der vil vise helt nye former for formidling. Bogen inddrager også byens udvikling, fordi byens og havnens, kirkens og slottets historie hænger sammen.
Bogen og emnet er aktuelt, idet Miljø- og Fødevareklagenævnet med fire stemmer mod tre i december 2020 afgjorde, at det stort anlagte nye formidlingscenter ved slottet ikke kan blive opført. Med denne bog i hånden vil læseren selv kunne tage stilling til afgørelsen.
Sidst opdateret 26.1.2022
2 Nota bene – Præsten skrev
Tildragelser i Magleby Sogn før 1812
Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Alle de gode historier fra Fyn, dateret 30.1.2021. Tekst: Historisk Samfund for Fyn.
Denne gang handler vores fortælling om en bog, der skildrer livet i et sogn på Langeland i begyndelsen af 1700-tallet.
Det er Kirsten Lindberg, der har skrevet ”Nota bene – Præsten skrev. Tildragelser i Magleby Sogn før 1812”.
Selv om bogen handler om begivenheder for 300 år siden, er den alligevel yderst aktuel: Vi får nemlig via præsten Frantz Kraghs meget livfulde optegnelser i kirkebogen et indblik i sognets små og store begivenheder og her ikke mindst i, hvordan pesten hærgede i sognet.
I 1702 blev sognet ramt af en pestepidemi, så årets dødstal kom op på 92 personer – mod 22 døde i et normalt år ud af en befolkning på 6-700 personer. Og allerede i 1706 skete det igen: Nu blev sognet ramt af en koppeepidemi, og 51 døde i årets løb, heraf en stor del børn. I nogle familier døde alle børnene. Men kirkebøgerne indeholder heldigvis mange flere indskrifter, så vi bliver meget klogere på samfundets indretning og på tankegang og moral i en landsby i 1700-tallet.
NB/Nota Bene: På forsiden kort over Langeland anno 1700.
Sidst redigeret 26.1.2022
Fynske myter
Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Alle de gode historier fra Fyn, dateret 3.2.2021. Tekst: Poul Broe.
I starten af det 20. århundrede udkom romanen Kongens Fald af Johannes V. Jensen, og den var fra starten én af de store klassikere, og i 1999 blev den af dagbladet Politikens læsere kåret til århundredets roman.
I romanen indgår den store fortælling af kong Christian 2.’s sejlads på Lillebælt mellem Middelfart og Hønborg i Jylland, og hvor han ikke kunne bestemme sig til, om han skulle kæmpe imod det oprør, der var i gang mod ham i Jylland, eller om han skulle vige for overmagten og vende tilbage senere og tage kampen op.
Denne historie er blevet en ikonisk fortælling om, hvordan en ellers beslutsom konge mistede sin krone, men er historien sand eller er den en myte?
Det spørgsmål behandler Lars Bisgaard (forfatter til bl.a. Christian 2.) i antologien Fynske myter – sagn og sandheder, som tager os med på en rundtur i det fynske mytelandskab med historier, hvor man uvilkårligt stiller sig selv spørgsmålet: ”Er dette sandt eller blot en god historie?” Der er også historien om Amanda fra Kerteminde, som med et moderne udtryk blev hængt til tørre i en revyvise fra 1893, men hvem var Amanda? Eller hvad med Den hvide Jomfru fra Nyborg, en vaskeægte spøgelseshistorie!
Fynske myter udkom i 2005, men fås stadig, bl.a. ved henvendelse til kasserer@histfyn.dk eller boeger@histfyn.dk. Den koster 120 kr. + forsendelse.
Sidst redigeret 26.1.2022
4 Kastebolden Ærø
under Grever, Hertuger & Konger
Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Alle de gode historier fra Fyn, dateret 9.2.2021. Tekst: Historisk Samfund for Fyn.
Snart kommer foråret og sommeren, hvor de fynske øer trækker os til som magneter. En udflugt til øen Ærø begynder med en færgetur og med besøg i en af de dejlige byer Ærøskøbing eller Marstal. Og så ud på øen for at se på naturen og finde spor af historien.
Kim Furdals bog “Kastebolden Ærø under Grever, Hertuger & Konger” er en vældig god hjælp til fordybelse i øens fascinerende historie. Der findes vist ingen landsdel i kongeriget, der har en så omtumlet baggrund. Hvor mange mon ved, at øen først blev dansk for alvor i 1867? Og at den før den tid var en del af Hertugdømmerne? Gavlhusene i Ærøskøbing er et af eksemplerne fra den slesvigske fortid. Ofte var det de dynastiske forhold, der gjorde øen til kastebold mellem forskellige magthavere. Valdemar Sejrs datter Sofie fik Ærø som medgift i 1247. Når en konge havde mere end en søn, der skulle arve, kunne øen bliver forlenet til ham sammen med områder i Slesvig. I 1634 blev øens 91 km delt i hele fire mindre områder – et til hver af hertug Hans den Yngres tre sønner plus et til en sønnesøn.
Bogen er kortfattet, 42 sider, men koncentreret og fyldt med gode illustrationer.
Sidst redigeret 26.1.2022
5 Fynske kirker
Nr. Lyndelse og Skårup kirke i Nationalmuseets værk “Danmarks Kirker”
Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Alle de gode historier fra Fyn, dateret 17.2.2021. Tekst: Lars Bisgaard, Billede: Historisk Samfund for Fyn.
Nogle bøger læser man fra begyndelsen til enden, andre vender man tilbage til for at slå op i og nærlæse. Det sidste gælder for dagens boganbefaling: Danmarks Kirker i de gamle Odense og Svendborg Amter, kirkerne Nr. Lyndelse og Skårup.
Nationalmuseet beskriver i disse år de fynske kirker. Dokumentationen er grundig med studier i gamle regnskaber, visitatser, istandsættelser m.m., så alt kirkerne har rummet, kan registreres. Man begyndte i 1933, og i dag er man stadigvæk langt fra mål. Det er ganske enkelt et af de længstvarende danske forskningsprojekter.
Som læser får man rigtig meget forærende. Kirkerne er opmålt, og grundplanen for Nørre Lyndelse er bare enormt skæv. Også landsbyernes struktur vises, så man kan se det samfund, der har frembragt kirkerne.
Inventaret får dog mest plads. Her er kun plads til at nævne døbefontene.
Skårup kan opvise hele to af slagsen, og begge er romanske. Den ene blev aldrig færdighugget, fordi den revnede, men så brugte man den som fod til en ny. Det opdagede man først i 1950’erne, hvor man fik dem adskilt, og i dag er begge opstillet i kirken. Det er et must at opleve. Tænk hvor meget bøvl den hårde granit kunne give stenmesteren.
I Nr. Lyndelse er døbefonten et pragtstykke, domineret af fire store mandsskikkelser, placeret i hvert verdenshjørne. Man ved knap nok hvem de er, men en af dem kan være Knud den Hellige, da han holder en lilje. Identifikationen er usikker, men er den rigtig, er det kun i Nr. Lyndelse, at Sankt Knud findes i sten. Skulle man blive nysgerrig, så kan man tage fat på noterne, for at få alle argumenterne.
Danmarks Kirker er fulde af smukke farvebilleder, som indfanger det særegne, men også af gamle sort/hvide fotos, så man kan se, hvordan det var en gang.
Sidst redigeret 26.1.2022
6 Fra stamhus til stiftelse
Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave 1784-1959
Fra Historisk Samfund Fyn på facebook: Alle de gode historier fra Fyn, dateret 3.2.2021. Tekst: Poul Broe.
Man siger, at kært barn har mange navne, og det gælder også Hofmansgave.
Gården kendes fra 1483 og hed Knyle efter øen, hvorpå den lå; derefter blev navnet Qvitzowsholm i slutningen af 1500-årene efter ejeren Frederik Qvitzow. Slægten Qvitzow uddøde i 1678, hvorefter gården blev overtaget af Jens Rosenkrantz, der gav den navnet Roseneje. Gården blev i 1718 købt af J.F. Bøttiger, der gav den navnet Bøttigersholm, og endelig fik den navnet Hofmansgave i erektionspatentet til stamhus i 1784 efter dens nye ejer, Niels de Hofman.
Hofmansgave var tidligt centrum i en omfattende inddæmningsvirksomhed, som bragte gårdens jordtilliggende op på over 400 ha, ligesom slægten Hofman-Bang gjorde sig gældende indenfor landøkonomi.
I dag ejes Hofmansgave af en stiftelse, der bl.a. som formål har at sikre gårdens kulturarv, der ud over bygningerne også omfatter den smukke park med mange sjældne træer.
Dette og meget mere har Johs. Wendt-Larsen beskrevet i sin bog “Fra stamhus til stiftelse. Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave 1784-1959” fra 2010 og som stadig fås ved henvendelse til de nordfynske arkiver.
Sidst redigeret 26.1.2022
Sidst redigeret 26.1.2022