Årbog 2024: Call for papers

N.F.S. Grundtvig har sat et stort aftryk på Fyn. Det aftryk undersøger Fynske Årbøger nærmere med et fagfællebedømt temanummer om Det grundtvigske Fyn, redigeret af Hans Henrik Hjermitslev. Grundtvig-temaet bliver en del af Fynske Årbøger 2024, og vi søger artikler til denne temasektion.
Ideer til bidrag til temasektionen kan drøftes med temaredaktør Hans Henrik Hjermitslev (hhhj@ucsyd.dk). Abstracts med artikelforslag sendes til temaredaktøren senest 1. september 2023. De færdige artikler afleveres senest 1. april 2024, hvorefter de vil blive fagfællebedømt. De udgives i temasektionen i Fynske Årbøger i november 2024.
Klik her for at læse mere om opslaget (Åbner i nyt faneblad/nyt vindue), og del gerne, hvis du kender en, der vil kunne bidrage til årbogen.