Fynske Årbøger 2026: Call for Papers

De fynske herregårdes historie er mangefacetteret og udgør en vigtig del af fynsk kulturarv.
I Fynske Årbøger 2026 udgiver Historisk Samfund for Fyn et fagfællebedømt tema,
der skal rumme artikler om herregårde i bred forstand, og naturligvis med Fyn og
Øhavet som den geografiske ramme.

Ideer til bidrag til temasektionen kan drøftes med temaredaktør Mogens Kragsig Jensen (mogens.k@bib.sdu.dk). Abstracts med artikelforslag sendes til temaredaktøren senest 1. oktober 2025. De færdige artikler afleveres senest 1. april 2026, hvorefter de vil blive fagfællebedømt. De udgives i temasektionen i Fynske Årbøger i november 2026.
Klik her for at læse mere om opslaget (Åbner i nyt faneblad/nyt vindue), og del gerne, hvis du kender en, der vil kunne bidrage til årbogen.