Landsbyen Vester Skerninge og herregården Skjoldemose

Søndag den 18. september kl. 13.30 – cirka 17.00 besøger vi landsbyen Vester Skerninge med kro, kirke og gårde, og Skjoldemose, en smuk herregård med mure fra 1662.
I 2022 kan Vester Skerninge Kro fejre sit 250-års jubilæum. I den anledning besøger vi kroen og den velbevarede landsby i godt selskab med lokale eksperter. Rudi Rusfort, lokalformand for By & Land, bor over for kirken. Han vil fortælle om Krovej-miljøet og vise os præstegårdens have. Pens. lærer Arne Ebsen, Lokalhistorisk Arkiv, vil fortælle landsbyhistorier og om bindingsværksgårdene, mens vi drikker kaffe. Derefter kører vi til herregården Skjoldemose, som vi studerer set fra parken. Lektor Lars Bisgaard fortæller om gårdens historie, og husets frue, Desirée Ulrich, serverer et glas for os.
Skjoldemose har en ærværdig historie, der går længere tilbage end selve bygningsåret 1662. Kendte fynske adelige har ejet stedet gennem tiderne. Siden 1905 ejes det af familien Ulrich.
Mødested: Krovej 9, 5672 Vester Skerninge.
Pris: 125 kr. for medlemmer, for ikke-medlemmer 150 kr.
Tilmelding til Pia Sigmund, ture1@histfyn.dk senest 1. september.