Om portoprisernes himmelflugt og årbogsudleveringen

Årbogen og folderen om arrangementer det kommende år kan som sædvanlig afhentes ved vores arrangement “Årbogsudlevering”, der igen i år afholdes i Ansgar Kirkes kirkesal, i år lørdag den 8. november kl. 14-16.
Indtil nu har vi – uden yderligere omkostninger for medlemmerne – kunnet fremsende årbog og folder til dem, der ikke har kunnet deltage i årbogsudleveringen. På grund af portoprisernes himmelflugt er vi desværre nødt til at ændre denne praksis.
Fra og med årbogsudleveringen 2025 er vi desværre nødt til at opkræve porto for forsendelsen. Praksis bliver nu, at hvis du ikke selv kan afhente årbog og folder – eller få en anden til at hente for dig – så får du årbog og folder tilsendt, men skal betale den aktuelle porto for forsendelsen.