Årbogsudlevering i Ansgar Kirke

Ansgars smukke kirkesal danner igen i år rammen om vores traditionsrige årbogsudlevering. Et udvalg af bidragyderne vil fortælle om deres artikler, og alle fremmødte får udleveret deres eksemplar af årbogen. Hvis du ikke selv kan afhente årbog og folder – eller få en anden til at hente for dig – så får du årbog og folder tilsendt, men skal betale den aktuelle porto for forsendelsen. Årets emne er fynske herregårde.
Vi vil også fortælle om det kommende års arrangementer.
Der vil, som traditionen byder, være kaffe og kage.
Mødested: Ansgars Kirkes kirkesal, Søndre Boulevard 1, Odense
Pris: Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer 50 kr.
Der er ikke krav om tilmelding.

Billedet af Ansgar Kirke gengives med venlig tilladelse fra Creo Arkitekter