Fynske Årbøger 2027: Call for Papers

Temaet i Fynske Årbøger 2027 er “Hjemmets kunst”
Vi søger bidrag, der undersøger kunstens tilblivelse, anvendelse og betydning i hjemmet, gerne artikler, der belyser emnet fra forskellige faglige perspektiver og metodiske tilgange, og som kan nuancere vores forståelse af forholdet mellem kunst, hjem og hverdagsliv.
Vi opfordrer historikere, kunsthistorikere, sociologer og forskere fra beslægtede fagområder til at indsende forslag. Tema-artiklerne fagfællebedømmes, men skrives samtidigt på et mundret dansk i overensstemmelse med årbogens tradition for velfortalt historie.
Det eneste krav er, at bidraget har en tydelig tilknytning til Fyn og øerne – enten gennem kunstneren, værket, samlingen eller hjemmet.

Temaredaktør for Fynske Årbøger 2027 er kunsthistoriker, ph.d. Ellen Egemose (ellen.egemose@brandts.dk).

Abstracts med artikelforslag sendes til temaredaktøren senest 15. november 2026. De færdige artikler afleveres senest 15. april 2027, hvorefter de vil blive fagfællebedømt. De udgives i temasektionen i Fynske Årbøger i november 2027.

Klik her for at læse mere om opslaget (Åbner i nyt faneblad/nyt vindue), og del gerne, hvis du kender en, der vil kunne bidrage til årbogen.

Om fotoet: Familie fra borgerskabet i Odense i perioden 1900-1916. Andrea Gormard / Museum Odense