Lørdag den 19. marts kl. 14-16.30
Generalforsamling og foredrag om Fyens Stiftstidende
Generalforsamlingen 2022 afholdes i Historiens Hus. Inden generalforsamlingen fortæller forhenværende stadsarkivar Jørgen Thomsen om Fyens Stiftstidendes historie. Avisen har 250-årsjubilæum, idet den udkom første gang i 1772 under navnet Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger. Avisen er Danmarks næstældste endnu eksisterende. Den overgås kun af Berlingske Tidende, der kan føre sin historie tilbage til 1749. Oprindelig var det en ugeavis. I 1852 skiftede den navn til Fyens Stiftstidende. Avisen var fra begyndelsen konservativ, fra 1852 tilknyttet højre og siden det konservative parti frem til 1975, hvor partitilknytningen ophørte. Foredraget ledsages af billeder.
Mødested: Historien Hus, Klosterbakken 2, Odense.
Pris: Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer 50 kr.
Ingen tilmelding.