Vi tager på en guidet tur i skovområdet Pipstorn, hvor både naturens og menneskenes historie folder sig ud for øjnene af os. Gravhøje ligger rundt i skovlandskabets stejle bakker og små lysninger. Gåturen i det smukke område tager halvanden time, mens vi hører om fortidens menneske og tro og om det frodige planteliv. Vi bliver delt i mindre hold. Husk gode sko. Efter turen drikker vi kaffe ved Lucienhøj 16 med udsigt over havet og fortsætter til Holstenshuus. Holstenshuus’ have er anlagt som rokokohave i 1753 af den nuværende ejers fire x tipoldefar, Adam Christoffer Holsten. Det var arkitekten G. D. Tschierske, der tegnede anlægget, som i høj grad udnytter højdeforskellene til at danne forskellige rum i haven. Det er Ditlev Berner selv, der viser rundt og fortæller. Derefter går turen til Horne kirke, som er Fyns eneste rundkirke. Her vil Hanne Wolfsberg fra menighedsrådet fortælle om kirkens historie og dens spændende inventar.
Mødested: P-pladsen ved Pipstorn, Lucienhøj 16A, 5600 Faaborg.
Pipstorn og Holstenshuus 200 kr. for medlemmer, ikke-medlemmer 250 kr. (inkl., kaffe)
Tilmelding til Thorkil Jacobsen ture3@histfyn.dk senest 7. maj.