Højskolesangbogen i 100 år – Alsang i det grønne

Søndag den 12. juni kl. 15 – 17
Højskolesangbogen i 100 år – alsang i det grønne
I 1922 udkom 10. udgave af højskolesangbogen. De fire fynske komponister, Thomas Laub, Carl Nielsen, Thorvald Aagaard og Oluf Ring, stod for udgivelsen, der var en nyskabelse af sangbogen. De fire bidrog med i alt 200 nye melodier! Samtidig udkom for første gang en melodibog med harmoniserede melodier til alle sangene.
Det er værd af fejre.
Komponisten Oluf Ring underviste på Skårup Seminarium og ligger begravet på kirkegården i Vejstrup. Fejringen foregår derfor i et samarbejde mellem Historisk Samfund for Fyn og Vejstrup Valgmenighedskirke ved valgmenighedspræst Anders Carlsson samt med organist ved Vor Frue kirke, Svendborg, Povl Chr. Balslev, som i efteråret 2021 udkom med en bog om netop Oluf Ring. Det hele kommer til at foregå som alsang i det grønne, ved Vejstrup Valgmenighedskirke.
Ingen tilmelding, alle er velkomne.
Sted: Landevejen 65, 5882 Vejstrup