Lørdag den 25. marts 2023 kl 12.30 – 15 afholder vi Generalforsamling 2023 og fejrer samtidig 175-året for Den Grundlovgivende Forsamling. Generalforsamling og foredrag afholdes i Borgerforeningens Spejlsal, Ramsherred 4, Svendborg.
Da Olaf Søndberg har måttet melde fra pga sygdom, vil cand. mag. Thorkil Jacobsen bl. a. ud fra Olaf Søndbergs bog: Den danske Revolution fortælle om de dramatiske martsdage for præcis 175 år siden.
Begivenhederne fik umiddelbart to konsekvenser. Den ene var Grundloven, som blev underskrevet af Frederik VII i1849. Den anden var en borgerkrig, som kom til at vende op og ned på hele vores statsordning.
Thorkil Jacobsen vil også fortælle om valget til Den grundlovgivende Forsamling i Kværndrup, hvor Hans Christensen, bonde i Vejstrup, var opstillet og vandt for næsen af hele to præster. Thorkil Jacobsen vil desuden komme ind på arbejdet i Den grundlovgivende Forsamling.