Om Historisk Samfund for Fyn

Historisk Samfund for Fyn har som sit formål at styrke interessen for øgruppens historie. Det gør vi ved at afholde foredrag, arrangere ture til historiske steder og ved at udgive artikler i årsskriftet Fynske Årbøger.

Som medlem af Historisk Samfund for Fyn får man årets udgave af Fynske Årbøger, og man kan deltage i udflugter og arrangementer til medlemspris. Medlemskab er billigt, 200 kr. årligt. Klik her for at indmelde dig i Historisk Samfund for Fyn.

Historisk Samfund udsender jævnligt nyhedsbreve. Klik her for at abonnere på nyhedsbrevene.

Historisk Samfund for Fyn ledes af en bestyrelse, hvortil der vælges medlemmer på den årlige generalforsamling, der afholdes i marts måned. Klik her for at se, hvem der sidder i bestyrelsen.