Rønninge Søgård blev nævnt første gang i 1326 som et voldsted. Senere blev den erhvervet af Caspar Markdanner (vistnok en ”uægte” kongesøn), der i 1596 lod den nuværende renæssanceøstfløj opføre. En vestfløj blev føjet til i 1672. Et gravkapel blev anlagt i umiddelbar nærhed i 1859. Siden 1913 har herregården været i slægten Bille-Brahe-Selbys eje. Efter at have drukket kaffe kører vi til Lykkesholm, hvor vi beser middelaldervoldstedet Magelund, som er et af Danmarks største og stærkest befæstede voldsteder. På vejen til voldstedet besøger vi Gislev kirke, hvor sognepræst Mette Sauerberg vil fortælle om kirken, som er fra midten af 1100tallet. Kirken er nyrenoveret og er kendt for sine fine kalkmalerier. Det er en af Fyns største landsbykirker.
Mødested: Søgårdsvej 10, 5540 Ullerslev
Pris: 200 kr for medlemmer. Ikke-medlemmer 250 kr.
Tilmelding til Michael Bregnsbo, bregnsbo@sdu.dk
senest 7.september.